BLIV MEDLEM I VARDE GARDEN

I Varde Garden vil vi gerne skabe musikinteresse og et godt kammeratskab mellem de deltagende gardere og aspiranter. Det betyder, at vi alle arbejder for at skabe gode rammer om musikken og det sociale samvær.

Hvem kan være med?

Du kan være med i Varde Garden fra du er fyldt 8 år og du kan vælge mellem mange forskellige instrumenter, og der er helt sikker et instrument, du har lyst til at spille på. Måske er du pige, og kunne tænke dig at danse? Så kan du blive twirler.

Du behøver ikke at kunne læse noder eller at kunne spille på et intrument i forvejen. Vi lærer dig at spille.

Hvad kommer der til at ske?

Du starter som aspirant. Her får du solo- eller gruppeundervisning på der valgte instrument, og senere deltager du også i marchtræning. En gang om måneden mødes alle aspiranter til rytmik, nodeteori, hørelære, leg og samvær. Forår og efterår er der øvedage, hvor alle aspiranter spiller sammen, og i efteråret er der træningsweekend for alle aspiranter med overnatning.

Når du har lært at spille/danse kommer du i uniform, og kommer med Varde Garden ud at spille til arrangementer både i danmark og udlandet. Som tilbehør til din uniform skal du selv sørge for den hvide skjorte. Piger skal anskaffe hvide overtrækstrusser og nylonstørmer og drenge sorte strømper. At være i uniform betyder, at man indgår i ”teamet”, der skal leverer et godt show for dem der har bestilt og betalt garden for at underholde.

Arrangementer

Der er mange spændende arrangementer fordelt over hele året. Vi deltager blandt andet ved sports- og byfester, private fester, der er 2 til 3 udenlandsture om året og i december trækker nissegarden op.

Kontakt og priser

Kontigentet er på kr. 1000,- pr år og dækker musikundervisning, marchtræning og lån af instrument/twirlerstok og uniform. Der er en mindre selvbetaling ved ture med overnatning.

Vil du vide mere så kontakt Dorte Ravn Christensen på telefon +45 24 42 88 67 eller på lykkesvej5@gmail.com.

Du kan også kigge forbi ”Stålværket” på Vestervold 11 i Varde, hvor Varde Garden øver tirsdag mellem klokken 18 og 21.